Hvilket forhold har du egentligt til tid.
Din tid, Vores tid!
Tid er noget afgørende mere end det uret viser. Kan det overhoved defineres, og skal det overhoved defineres?
Tiden er afgørende for os alle, for tiden er koblet til døden. Den endegyldige udtjekning her fra livet, der er uigenkaldeligt som intet andet.
Men hvordan er det så lige vi ser på tiden. Den tid, der med tiden, bliver mere og mere kostbar efterhånden som livet udfolder sig.
Ofte beskæftiger vore tanker, og dermed også vores følelser og oplevet nærvær sig med fortid eller fremtid. Man kan vel godt sige, at for de fleste af os så er tiden enten en ven eller fjende. Ven når vi glædes over det der kommer. En forventningens glæde! På en måde som at få en gave, vi går og venter på. Jeg glæder mig til… Ja alt muligt, men der er så også den anden side. Nemlig den som er at betragte som lidt fjendtligt. Fortiden der ikke kan ændres, selvom vi måske fortryder nogle handlinger. Tiden der som nævnt er nedtællingen til enden, døden.
Alt dette skrives og tales der meget om, og specielt i denne Corona tid, hvor der ofte tænkes på tiden før, og hvad der nu skal ske.
Sjovt nok så leves livet ikke i nogen af de to dimensioner.
Livet leves lige nu og her!
Jeg synes vi skylder at give nærværet mere rum. Både når det gælder os selv, men også i mødet med resten af verden og vores medmennesker.
Måske du kan nikke genkendende til, at du sidder og taler med et andet menneske, som du fornemmer er et helt andet sted? Forestil dig så de situationer hvor det er helt modsat. Hvor personen foran dig er nærværende og til stede i nuet. Til stede i mødet mellem vedkommende og dig.
Ja det er utroligt hvad det at, være til sted i nuet kan bevirket. Både for dig selv og for alle dine relationer.
Min tilgang til nuet er at, forsøge at være så nærværende som muligt. Også selv om det måske kan være hårde tider. Her er måske også noget at lære, men hvis vi vender os væk fra nuet og ønsker os alle mulige andre steder hen så flygter vi fra det eneste sted hvor vi faktisk lever.
Enig, livet er en bumpet vej at betræde, men lige præcis på bumpene er der visdom at hente, hvis vi er nærværende og modige nok til at turde være helt til stede i hvert øjeblik livet giver os. Både de gode og de udfordrende.
Så hvad er dit valg?
Fortiden….
Fremtiden…
Eller det nu, som er her, og som er det eneste sted du virkelig kan være.