Lidelse – Smerter

Kroppen er ikke den eneste der har eneret på lidelse. De følelsesmæssige smerter vi mærker i vores hjerte og sind døjer langt flere af os med end de fysiske smerter, men de er tit og ofte lidt tabubelagte og vi deler dem helst ikke med andre.

Det er noget psykisk! Hvor mange gange har jeg ikke hørt den sætning, og både oplevet og selv følt en ”tagen afstand” til både personer og problemer.

Men hvis vi prøver at have en ikke dømmende adfærd, kan der måske åbnes op til nye veje og muligheder.

Vi oplever alle angst, selvbebrejdelse, frygt, rædsel, tab, sorg, ydmygelse, desperation og håbløshed. Nogen af os bærer en eller flere af disse smerter inden i os selv og ofte i store dele af vores liv. Nogen gange kan de endda være som en hemmelighed for os selv.

Det er vigtigt, at du gør plads til din(e) smerter og lidelser. Blot være med det der er, hvor svært det end vil være. Tage imod den og undersøge den uden at ville ændre på den. På et bevidst plan forsøge at slutte venskab til den og byd den velkommen i nuet sammen med dig.

Svært? Ja det er VILDT svært, indrømmet!

Men det er muligt gennem Mindfulness at være med disse svære øjeblikke, og arbejde med disse følelser. Vi har en naturligvis en medfødt tendens til, at undgå disse stunder og vende os væk fra dem, men i sidste ende vil det at vende sig væk fra disse følelser, blot forstærke dem og holde os fast i lidelse og gamle mønstre.

Når vi mediterer, kultiverer vi vores hjerte til, at kunne rumme disse svære øjeblikke. Vi træner os i, at acceptere tingene som de er lige nu, og senere agere ud fra et dybere sted i os selv, hvor vi på både et bevidst og ubevidst plan forstår vores lidelser i et større perspektiv.

Så hvor underligt det end kan lyde, så vil du ved at lære dine følelser at kende og forstå dem, blive bedre til ikke at lade dig rive med. Det er derfor jeg skriver om venskab med de svære ting. Sindets storme skal have lov til at rase ud, men de behøver ikke trække dig med sig ud i stormvejret.

Hvis du er blevet nysgerrig på hvorledes vi med Mindfulness kan arbejde med disse svære ting, er du meget velkommen til , at kontakte mig eller kigge på kursusplanen og melde dig på de nye kurser, hvor vi også vil bearbejde disse emner.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *