Hvad tænker du når du læser ordet “Mørket”
Mange associere det med noget dunkelt, farligt og noget man skal holde sig fra. Måske endda en side af sig selv, som man egentligt godt ved er der men helst ikke vil være bevidst om.
Men hvad nu hvis man kunne forholde sig anderledes til mørket, end vi tror vi kan. Og hvad nu hvis mørket faktisk er noget vi kan vokse af, og egentligt har har behov for i vores liv, for at blive et helt menneske?
En lille refleksion om mørket. Når vi tænker på planter og naturen er det måske lidt anderledes. Sådan er det nogen gange når vi ser tingene på afstand, eller gennem nogle lidt andre briller. I naturen er mørket nødvendigt, for uden mørket er der ingen lys, og for meget af en af delene kan være ødelæggende for planterne, eller, os selv! Tænk bare på hvis du gik i en ørken. Så ville du nok ønske skygge (mørke) for ellers ville du med tiden drænes for væske og dø.
På samme måde er det med et frø. For ganske vist skal det bruge lys for at vokse, men det har også brug for mørket i jorden, hvor det skal gennemgå en forvandling, før det kan bryde overfladen og mærke lyset for første gang.
Det skulle så gruligt meget igennem det lille frø…
På samme måde er det med os mennesker. Vi har brug for mørket er min påstand. Men der er forskellige mørke tilstande. Der der den vi selv vælger, når vi eksempelvis trækker os tilbage, og lader os reflektere over problemstillinger og emner der udfordrer os i livet. Med mørke menes her, at det er det sted hvor ting spirer og gror. Det er her udviklingen sker lige som i den mørke jord hvor frøet ligger.
Så er der også det andet mørke. Det mørke der ramler ind i vores liv, og som nogen gange er vild og ustyrlig som en tsunami, der blæser alt omkuld omkring os og nogen gange også alt inden i os. Måske i sådan en grad at vi føler alt går itu. Hjertet splintres i tusind stykker og bare det at åbne øjnene og se ind i en ny dag, er næsten en uoverkommelig opgave.
Som Forfatterinden Suzanne Brøgger siger; Man bliver først sig selv, når man går i stykker.
For hvad er det egentligt jeg vil med dette indlæg?
Jeg ønsker at skubbe til forestillingen om, at mørket kun er det dårlige og det vi måske bliver så angste for, at det gør vi næsten ikke tør leve livet fuldt ud.
Enig, ingen af os ønsker at blive slået itu og opleve de mørke sider af livet, men det kan vi nu en gang ikke bestemme selv.
Kun et hjerte der er gået itu kan heles igen.
Det er der en vis portion sandhed i, og her berører vi mørket atter en gang. Men det er gennem mørket at vi udvikler os som mennesker. Det er her vi finder urkraften og kreativiteten til at komme videre i livet. Det er her vi bliver nød til, at mærke ind i de følelser der er på spil i os og lade dem rase rundt indtil de falder til ro.
Lige her. Lige her, hvor vi tillader dem at være som de er, uden at skulle forandre dem, eller forholde os til dem, lige her er det muligt at være med det der er svært i mørket. Og lige her er der en mulighed for at blødgøre og forstå. Blødgøre og forstå os selv, så vi igen kan lade blikket rettes mod solen, lyset og et nyt, forandret og mere indsigtsfuldt liv.
Uden mørket intet lys!