Helsinki Metropol en hverdags morgen!

Kl. er 7:45 onsdag morgen, jeg er på vej ned til den parkerede lejebil i hotellets baggård.

Små båse hvor der er stor sandsynlighed for påkørsel af de andre, når jeg skal manøvrere bilen forsigtigt ud. Pulsen stiger allerede, tegnede jo ikke udvidet forsikring.

Sikkert gennem porten og ud i den hektiske storbys trafik. Endelig fanger GPSén signalet og jeg har selvfølgelig lagt mig i den forkerte bane.

Efter lige tumult med en bus får jeg presset mig over i den rigtige bane og kommer gennem dagens første rundkørsel-kamp med tre spor. Måske du allerede nu kan fornemme, hvordan min start i den Finske hovedstads trafik er begyndt.

Jeg mærker det tydeligt i kroppen. Sveder, pulsen stiger, hjertets banken og den der underliggende følelses-tone af uro i systemet. Men jeg er opmærksom på det.

Videre går det og tankerne skifter mellem “det er fedt det her” til “shit der kommer en sporvogn”

Der er en bane til busser og Taxi, en til biler og lastbiler og en til sporvogne der kører på tværs nogle gange. Ikke alt er logisk eller skiltet godt, men jeg følger flowet og forsøger blot at være med.

Turen spidser lidt til. På et kritisk sted hvor vejarbejdet bestemt ikke anviser hvilken bane JEG skal benytte er jeg selvfølge forrest ved lydskrydset. Har før prøvet det i andre storbyer, hvor jeg endte med at holde sammen med de lokale sporvogne, så jeg er opmærksom nu!

Træner mig i nærvær, øjeblik til øjeblik.

Næste stop og der er heldigvis nogen foran mig, jeg slapper af – lige indtil lyset med dæktryk tændes, og jeg er låst inde i bilkøen.

 

 

Kender nogen af jer dette. Der er pres på hele tiden. Vi bestemmer ikke selv hvad der sker i vores liv, men vi kan afgøre hvor meget det vil påvirke os.

Endnu en gang er jeg glad for jeg har trænet mig i at give slip, at kunne lade tanker flyde for jeg ved de blot er tanker, og mest af alt, at ALT er foranderligt. Nu sidder jeg her på et nyt hotel 400 km nord for Helsinki og skriver om morgens oplevelser.

Det er atter tid til den daglige meditations praksis.

PS, denne gang åbenbart i blåt 🙂 , men stolen er klar!