Dagen i stilhed!

Klokken er 5 lørdag morgen og jeg er netop blevet vækket af min alarm.

 

Alt omkring mig er stille. Sådan har det været siden i går aftes. Ingen TV, ingen Iphone, ingen snak og ingen læsning. Al kommunikation og ting der kan distrahere mig fra mig selv er lukket ned, slukket eller gemt væk.

 

Jeg er ved at gøre mig klar til at guide en stilhedsdag for deltagerne på mit MBSR kursus og nogle andre der har ønsket en dag i stilhed.

Efter endt morgen meditation og Yoga indtager jeg et let måltid, og begiver mig ned til lokalet på Omøvej i Næstved hvor stilhedsdagen skal afholdes.

Mens jeg går og ordner rummet, dukker erindringer op fra tidligere afholdte stilhedsdage og mine egne længere varige stilheds-retreats.

De har været både underholdende og udfordrende. Men glædende for dem alle, så har de givet mig en dybere indsigt i hvem jeg er, og gjort mit nærvær til mig selv og andre mere tydeligt.

Ingen ved hvad man møder når man går i stilhed, og det er da også med lidt bekymrede miner at de første deltagere dukker op.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forberedelse 

Den første deltager kommer ind, ordner sine medbragte ting ved den stol hun har udvalgt til dagens session, og lister stille ud og lægger madpakken i køleskabet.

Langsomt fyldes lokalet op. Hver og en holder blikket rettet mod gulvet, da vi ud over at observere stilhed også undgår øjenkontakt. Fjerner den sidste mulighed for at kommunikere med andre.

Alle er nu på plads og jeg slår syngeskålen an og åbner dermed den første meditation hvor vi ankommer til lokalet og mærker ind i hvordan det opleves og hvad der er af fornemmelser i kroppen lige nu.

Rejsen ind i sindet denne lørdag er begyndt.

Formiddagen går med lang guidede meditation lang meditation i stilhed, yoga, og Zen walk

Ved frokosttid tager hver deltager sin mad frem, finder et roligt hjørne hvor maden kan indtages med størst mulige nærvær. Energien i lokalerne er intens.

Vi er halvt igennem dagen og jeg kan se på deltagerne, at der er en del på spil hos dem alle. Det skal blive interessant at høre, hvad de har oplevet når dagen slutter.

Eftermiddagens program startes igen med sangskålens ringende lyd og vi går i gang med kropsscanning, zen walk, Bjerg -og loving kindness meditation.

Kropscanning

Da den sidste meditation rundes af deles deltagerne op i grupper af to, hvor de stille og roligt skal bryde tavsheden. Først er det nærmest en hvisken der ikke kan høres. Som om at stilheden har været en værdsat følgesvend, som ikke må forsvinde igen, men efter lidt tid er stemmernes styrke steget og både alvorlige emner samt latter fylder rummet vi sidder i.

Til sidst sidder vi igen i rundkredsen, og deler hvad der har været oplevet.

Alle har i en eller anden grad været berørt af dagen, som har budt på både dejlig og rare stunder blandet med udfordrende situationer. Alt er præcis som det skal være.

Kl 16:45 er små 7 timers stilhed overstået og vi skilles under grin og latter. Både fordi vi ”klarede stilheden” og fordi vi er forbundet på en ny måde.

Alle er enig om, at stilhed kan vække noget i os!

Forside

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *