Når bekymringer tager over
Jeg har i denne uge modtaget nogle ret bekymrende oplysninger vedr. min job situation. Det er ikke mere end et par år siden jeg stod i en lignende situation og faktisk så synes jeg det er ret træls.
Lige med det samme stod tankerne i kø for at få overtaget og kaste mig ud i en hvirvelvind af angst, tristhed, ensomhed og afmagt.
Jeg ved ikke om I kender det, men når man står der og det hele bimler og bamler om en så har jeg, i hvert fald en tendens til, at lade mig rive med af tanker og følelser.
Eller retter sagt, det var mit gamle mønster, der dukkede op til overfladen igen. Jeg genkaldte automatisk, hvordan det var de andre gange jeg har stået i samme vadested, og følte de samme gamle ”venner” kom på besøg igen.
Men alligevel ikke helt. Denne gang er det blevet anderledes. Jeg er blevet opmærksom på mine mønstre. Jeg kan tale med gode venner om det, hvilket jeg ikke har kunnet før, og jeg ved at jeg har muligheden for, at vælge at reagere anderledes end før.
Ændrer det så ved at jeg får det til at gå væk?
Nej! ………..og dog.
Følelserne opstår men jeg ser dem.
Jeg lader mig rive med… lidt…
Kommer tilbage til det at være nærværende lige nu, og så opstår der nye veje helt af sig selv.
Sagt på en anden måde; jeg har meget nemmere ved, at takle en svær situation når jeg er til stede med de tanker og følelser der er lige nu. Lade dem være som det de er, og give slip.
Nemt ? NEJ, men kan mærke at det er nu jeg er glad for, at jeg har trænet min meditation i den ”fredstid” jeg har haft så jeg står stærkere til, at modstå den storm der trækker op i horisonten.
Måske kommer den måske ikke, det der betyder noget for mig er ikke hvad der sker, men hvordan jeg lader det påvirke mig.